Badmintonafdelingen arbejder for at udbrede badmintonspillet til alle aldersgrupper, med det sigte, at det er en idræts gren der kan dyrkes på såvel konkurrence som motionsmæssig niveau. Afdelingen har ca. 140 medlemmer, heraf er ca. 50 børn.

Børn og unge:

Der tilbydes træning for børn fra 7 års alderen, det er hensigten med de yngste, at de får fornemmelse for spillet og for at være i en idrætsmæssig sammenhæng, dette gøres gennem leg og særlig tilrettelagt badmintontræning. For børn og unge tilbydes der træning, der har til hensigt at udvikle og opkvalificere det sportslige niveau. For børn og unge tilbydes der også træning til de, der ønsker at spille på et mere motionsagtig niveau. Alle ungdomsspillere får tilbud om, at deltage i DGI`s holdturnering, såfremt der er spillere nok. Alle ungdomsspillere får tilbud om, at deltage vederlagsfrit i 4 stævner i løbet af en sæson.

Senior:

Der stilles haltid til rådighed for de seniorer, der ønsker at spille badminton på konkurrence niveau. Der tilmeldes hold til DGI`s turnering.

Motionister

Haltimer fordeles på møde i Gårslev Hallens Cafeteria, onsdag den 24. august 2022, kl. 19.00. Ved senere tilmelding eller spørgsmål – kontakt Helle Burmester, tlf. 75861242 / 40811242 eller mail. burmester.jensen@mail.dk.

NATMINTON – SÆSONAFSLUTNING

Fredag den 12. april havde badminton for børnene sæsonafslutning i form af natminton med start kl 18 i hallen.

Der mødte mange glade og forventningsfulde børn og voksne op til vores arrangement.

Vi startede med at spille lidt badminton på kryds og tværs. 
Da der ikke var nok baner i forhold til personer, stod de kreative og spillede bag banerne. 
Der var godt gang i spil, hygge og latter.

Efter lidt spil, var det tid til at indtage aftensmad og styrke sig.

Alle forældre og børn blev delt op i hold af 2 og der blev så afholdt en turnering. Modstandere blev fundet via lodtrækning.

Efter kl 21 tog en del hjem og resten var der for at overnatte i hallen.

Hele aftenen blev der spillet en masse badminton, hvor både ”store” og ”små” spillede sammen og mod hinanden.

Ud på natten blev alle bedt om at lægge sig til at sove hvor de havde lyst i hallen.

Lørdag morgen blev der efter fælles morgenmad ryddet op i hallen og sæsonen er nu afsluttet.

Tak til alle de forældre der har deltaget, bagt kage og støttet op om vores arrangement.

Vi håber at ses til sæsonstart efter sommerferien.