UDSAT PGA. CORONA! GGF Støttemedlemmer og Gårslev Erhvervsklub
Kom og hør Gårslevhistorier! 

Vi har sendt en nysgerrig drone op over Gårslev og omegn. Vores drone er en hund efter historier, og den har slået ned 5 steder, hvor den tænker: Her må der gemme sig en historie!

  • Et hus af halm og en kæmpestor køkkenhave
  • Søer fyldt med fisk og omringet af fiskere
  • En gammel gård der pludselig bliver økologisk
  • En skomagerbutik ude i garagen
  • Mennesker der bader i havet midt om vinteren

Kom og hør disse historier onsdag den 18. marts i Sognegården. Vi får besøg af følgende fortællere:

Pernille og Mike fortæller om deres halmhus på Hagenvej, om at sælge grøntsager fra den store køkkenhave – og deres lille nye baby.

Bjørn fortæller om Nebbe Mølle Put and Take. Om ideen, om det store arbejde og de forskellige kampe, der også må kæmpes.

Peder tager udgangs­punkt i gårdens historie, men det bliver lige så meget hans egen historie 🙂 .

Jørgen var egentlig gået på pension, men kunne ikke undvære arbejdet med skoene, så som 74 årig åbnede han skomagerbutik i garagen.

Vi ved faktisk ikke helt hvem og hvor mange, der kommer fra Høll Vinterbaderlaug, men de siger selv, at vinter­badning er den hurtigste vej til at blive ”glad i pæren” – så mon ikke de vil dele glæden med os.

Sted:

Gårslev Sognegård

Tid:

Onsdag den 18. marts klokken 19 – 21.30

Pris:

Gratis for støttemedlemmer og medlemmer af Gårslev Erhvervsklub.

Familie til disse medlemmer: 25 kroner pr. person

Traktement:

Kaffe / the og kage er gratis

Øl, vin og vand kan købes til fornuftige priser

Hvis du og din familie endnu ikke er støttemedlemmer, kan du tegne et medlemskab for kr. 175. Prisen dækker hele 2020. Et medlemskab af Gårslev Erhvervsklub koster 500 kroner om året. Man kan melde sig ind på www.gaarslev.dk (klik på GGF og derefter Tilmelding).

Vi vil bede om tilmelding til denne historieaften på sol@sommerteam.dk eller via en SMS til 4050 6692 – senest fredag den 13. marts. Vi vil gerne sikre, at der er plads til alle og at vi har nok kaffe og kage.

GGF Støttekort

Arbejdet i Gårslev Gymnastikforening er fuldt ud baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft. Det betyder, at vores børn og unge har mulighed for et sundt og aktivt fritidsliv i vores lokalsamfund, og at de ledere og trænere, de møder, ligeledes er en del af lokalsamfundet og ønsker at bidrage til områdets fortsatte udvikling.Men selv med ulønnet arbejdskraft, er der behov for, at økonomien hænger sammen. Ved at købe et støttekort giver du din støtte du arbejdet i GGF. Det betyder, at du bl.a. gør det muligt for GGF fortsat at kunne tilbyde idræt i GGF til attraktive priser samt at kunne tilbyde børne- og ungdomsmedlemmer at dyrke flere sportsgrene for ét kontingent. Det er der over 50 børn, der har glæde af.

Endelig har du også mulighed for en hel kontant gevinst. Vi trækker lod om 5 præmier á 200 kr. i 8 måneder, svarende til lodtrækningspræmier ialt på kr. 8.000. Prisen for et støttekort er i 2020 kr. 175, men du er meget velkommen til at købe flere kort :-).

 Betaling af støttekort kan ske således:

  • Under tilmelding på denne side kan du vælge Støttekort 2020.
  • Mobile Pay  70138.
  • Via netbank ved at bruge denne betalingslinie (indbetalingskort): +73< + 85814982.
  • Bankoverførsel til konto 6855-173949 (Fynske Bank, Børkop afdeling).

Husk i alle tilfælde at angive navn og adresse og email. Du vil efterfølgende få tildelt dit støttekortnr., som du beholder fremover.

Venlig hilsen

GGF Støtteudvalg

Søren Sommer

Søren Sommer

sol@sommerteam.dk - tlf. 4050 6692

Bo Steendahl

Bo Steendahl

bosteendahl@gmail.com - tlf. 2242 8411

Flemming Jørgensen

Flemming Jørgensen

fj@lillenaes60.com - 4030 4064